ONLINE BOOKING

Træning

Manuel behandling af muskuloskeletale problematikker bør i de fleste tilfælde suppleres med træning. Træningen kan enten udføres som specifikke hjemmeøvelser, superviseret enetræning med fysioterapeuten eller som holdtræning.

FysioNova har både diagnosespecifikke hold og blandede træningshold. Fysioterapeuten kan vejlede dig i, hvad der er det rigtige for netop dig.

Hos FysioNova er det en kerneværdi, at træningen altid skal sigte imod, at du på sigt skal kunne klare træningen selv, og ikke fastholdes i et afhængighedsforhold til bestemte faciliteter eller træningsmaskiner.

Hos FysioNova finder du derfor fortrinsvis træningsudstyr, der er tilgængeligt for helt almindelige mennesker.

Holdtræning foregår i klinikkens træningssal på små hold a´ maksimalt 5 personer.